Vores gruppe er den ældste KFUM-Spejdergruppe i Fredericia og det er også en af de ældste danske spejdergrupper - den blev grundlagt i 1918.
Vi har vores eget hus - til daglig kaldet "Poppelhuset" og det ligger på Skovvej i Fredericias vestlige del, tæt på skoven og ikke særligt langt fra stranden ved Sandal. Poppelhuset blev indviet i oktober 1982 og giver
os rigtig gode rammer for vores aktiviteter.
Hvorfor hedder vores gruppe Olaf Rye?
Som flere andre grupper i Fredericia (Bülow og De Meza) er gruppen opkaldt efter en af generalerne, der var med til at forsvare Fredericia og vinde slaget den. 6. juli 1849. Et slag, der har stor historisk betydning i Fredericia. Olaf Rye blev født 16. november 1791 på gården Bø i Telemark og døde 6. juli 1849 ved Fredericia. Han var en norskfødt dansk officer i Treårskrigen.
Generalmajor Olaf Rye gennemgik en militær uddannelse i Norge, hvor han deltog i krigen mod englænderne. Efter afståelsen af Norge i 1814 rejste Rye sammen med Friderich Adolph Schleppegrell og Hans Helgesen til Danmark, hvor de fik ansættelse i den danske hær. Rye havnede efter nogle genvordigheder i grænsefæstningen Rendsborg, hvor han tilbragte en række år, indtil han i 1842 blev oberstløjtnant og forflyttet til København.
Oprøret i Hertugdømmerne i 1848 satte ham i en vanskelig situation, da hans svoger og flere venner var blandt oprørerne. Han tøvede dog ikke, da han med stor dygtighed førte sin bataljon i slaget ved Bov, og det samme gjorde sig gældende i slaget ved Slesvig. Han blev oberst, og i 1849 ved fjendtlighedernes genoptagelse blev han generalmajor. Han fik til opgave at lede den danske hærs tilbagetog op gennem Jylland, og denne opgave udførte han med stor dygtighed. Det lykkedes ham at trække tyskerne så langt op i Jylland, at den slesvig-holstenske hær stod isoleret uden for Fredericia. Rye trak sit infanteri ud på Helgenæs, hvorfra det blev udskibet og sejlet til Fyn og herfra til Fredericia.
Rye anførte under det efterfølgende udfald fra Fredericia 5. brigade, hvor han under hård kamp om Treldeskansen, efter at hans hest var blevet skudt under ham, selv blev dræbt. Han nåede altså ikke at opleve slesvig-holstenernes nederlag.
Han var Ridder af Dannebrog (1840) og Dannebrogsmand (1848).
Mange danske gader og veje er opkaldt efter Olaf Rye og Ryes Kaserne i Fredericia er opkaldt efter ham.
Spejdere i Danmark
Olaf Rye Gruppe er som nævnt medlem af KFUM-spejderne i Danmak, som blev stiftet af Jens Grane den 28. september 1910. Jens Grane blev født 18. maj 1880 og døde 30. juni 1961. Han var en maskininspektør, og han grundlagde de danske KFUM-Spejdere i en gymnastiksal på KFUM-borgen i Gothersgade i København, tre år efter at spejderbevægelsen blev grundlagt i England af Robert Baden-Powell. Der var 28 drenge med fra starten, og de dannede den første trop. Senere blev der flere grønne spejdere, fra 1912 til 1916 udgjorde KFUM-Spejderne en division i Det Danske Spejderkorps. Men i 1916 blev KFUM-Spejderne et selvstændigt korps.
Spejder på verdensplan
KFUM-spejderne i Danmark er medlems af Verdens spejderbevægelsen (The World Organization of the Scout Movement – WOSM). Spejderbevægelsen blev grundlagt af Lord Robert Stephenson Smyth Baden-Powell, i daglig tale Baden-Powell, der blev født 22. februar 1857 og døde 8. januar 1941. Han er en engelsk nationalhelt, der startede spejderbevægelsen efter at have afsluttet en lang militær karriere, der førte ham til flere lande. Han var i Indien i to perioder og ligeledes to perioder i det sydlige Afrika. Han er militært mest kendt for sin indsats i den anden Boerkrig, hvor han bl.a. forsvarede Mafeking.
Historien fortæller, at han under en belejring fandt ud af, at han kunne aflaste sine regulære soldater ved at anvende børn som medlemmer af signalkorps, som udkiksposter, hospitalshjælpere og i andre funktioner, hvor våbenbrug ikke var nødvendig. Disse børn udgjorde “The Mafeking Cadets”. Det må understreges, at det ikke dengang ansås som forkert at bruge børn i krig, men at det faktisk var normalt med børnesoldater, selv om børnene ikke kunne håndtere datidens tunge geværer.
Kvaliteten af det arbejde, børnene udførte, imponerede ham, og han brugte disse erfaringer i sit første spejderarbejde i civilt regi.
En af de ting, der fik ham til at realisere sine ideer, var en opvisning med Boys Brigade, hvor han overværede drenges eksercits. Han mente, at raske drenge burde have andre og sundere interesser, så han begyndte at omskrive sit lærestof Aids for Scouting, der var beregnet på militære spejdere, altså rekognoscering. Resultatet var en række hæfter – Scouting for Boys – der blev revet væk hos bladhandlerne.
En god ven gav Baden-Powell lov til at holde en lejr med nogle udvalgte drenge på Brownsea Island i 1907 for at ideen om en større bevægelse kunne afprøves. At spejderne senere blev uniformerede, har intet med militær tankegang at gøre. Formålet var en synliggørelse af bevægelsen, en praktisk påklædning, og ikke mindst at der så ikke synligt var forskel på de rige drenge og de fattigere. (Drenge)spejderbevægelsen grundlagdes i 1908.
Pigespejderbevægelsen blev grundlagt næsten samtidig med drengenes. Allerede ved et af de første store stævner (jamborees) stødte Baden-Powell på en lille flok piger, der havde taget Scouting for Boys til sig. Det var nyt for Baden-Powell, der ikke havde tænkt den tanke, at det kunne være interessant for piger. Efter nogle diskussioner gik hans søster Agnes i 1910 ind i spejderbevægelsen for at tage sig af pigerne, og det førte til oprettelsen af pigespejderne (Girl Guides).
På en sørejse i 1912 mødte han en ung pige, Olave Soames, der var født 22. februar 1889 og døde 19. juni 1977. De faldt hurtigt i snak og fandt ud af, at de havde mange ting til fælles, og de giftede sig 30. oktober 1912 med en aldersforskel på 32 år. Med tiden fattede Olave Baden-Powell dybere interesse for pigespejderne og overtog pigespejderkorpset fra Agnes. Deres fælles fødselsdag 22. februar kaldes blandt spejdere Tænkedag og fejres verden over. Til deres død var de verdensspejderchefer for hvert deres korps (WOSM og WAGGGS).
I 1939 indstilledes Baden-Powell til Nobels fredspris. KFUM-Spejderne i Danmark og Det Danske Spejderkorps var blandt anbefalerne, idet de i fællesskab skrev en indstilling til Nobelkomiteen. Da 2.verdenskrig netop brød ud i 1939, valgte Nobelkomiteen ikke at uddele prisen dette år.